Saksild Idrætsforening
Klubnyheder

Det er en helt forrygende spændende uge, vi går ind i. Her i Saksild IF smækker vi dørene op for alle, der gerne vil afprøve mulighederne for fitness og motion i Saksild IF. Helt konkret betyder det, at du kan komme og få sved på panden i rigtig godt selskab. MEN, pas på! Det er aldeles vanedannende.
Herrehold - ONSDAG
Kom og prøv træning med Herreholdet: Onsdag kl. 19.30 i gymnastiksalen. Det består af god opvarmning, fysisk træning som enten cirkeltræning, tabata eller pump - og så runder vi af med en gang floorball/hockey så pulsen kommer godt op.
Træningshold - TORSDAG
Torsdag kl. 20.00 i gymnastiksalen er det et tilsvarende hårdt og frisk program for damer. Pulsen er høj og hele kroppen bliver trænet igennem.
ÅBENT HUS - for alle! - LØRDAG
Lørdag kl. 10 til 12 åbner vi dørene for alle, der bare lige vil kigge forbi og fornemme mulighederne i Saksild IF. Der vil stadig være mulighed for at få sved på panden via en række træningsstationer. Samtidig kan man støtte foreningen ved at købe lidt sponsor-chokolade (ja ja, ved godt det rammer lidt ved siden af konceptet) eller et brugt sæt træningstøj.
Tag din nabo med og kom forbi til et par gode timer med aktivitet i gymnastiksalen.
Saksild Idrætsforening - din idrætsforening
Kontakt til foreningen: Brug formularen på forsiden